Abernes planet: Opgøret

‘Abernes planet: Opgøret’ er tredje kapitel i en reboot-serie baseret på den populære franchise, der begyndte med den franske forfatter Pierre Boulles succesroman ‘La Planète des Singes’ i 1963 og forvandlede sig til en filmserie på fem film fra 1968 til 1973, to TV-serier i 1974 og 1975, tre computerspil, heriblandt ‘Revenge of the Apes’, der blev udviklet af 21st Century Fox til Atari 2600 i 1983, men gik tabt i spilindustriens store krise samme år og først blev fundet igen mange år senere og udgivet i 2003, samt en række romaniseringer af filmene og flere månedlige tegneserier fra bl.a. Marvel, Dark Horse og senest Boom!, der ud over en fast ‘Planet of the Apes’-serie også har udgivet to crossover-serier: ‘Star Trek/Planet of the Apes: The Primate Directive’ og ‘Planet of the Apes/Green Lantern’ i samarbejde med DC Comics.

Det er en franchise med et imponerende eftermæle, som utroligt nok begyndte med en enkelt bog af en fransk forfatter, men selv efter mange årtiers fortællinger er der stadig masser af liv i ‘Abernes planet’. Den første film i den nye reboot-serie var ‘Abernes planet: Oprindelsen’ i 2011, der begynder i en verden befolket af mennesker og følger videnskabsmanden Will Rodman, som forsøger at udvikle en kur mod Alzheimers men i stedet får udviklet en virus, der øger intelligensen hos aber og er dødelig for mennesker. Wills egen chimpanse, Cæsar, samler aberne i en kamp for frihed, da han ser, hvor grusomme mennesker kan være. Filmen er løst baseret på præmissen i ‘Oprør på abernes planet’ fra 1972, men det er ikke en genindspilning.

‘Abernes planet: Revolutionen’ fra 2014 følger Cæsar og hans flok, der har skabt sig et liv i skovene udenfor San Francisco. Det er 10 år siden den store flugt, og i de sidste to år har de ikke set skyggen af mennesker. Men det ændrer sig, da de en dag støder på en gruppe mennesker, som forsøger at finde og reparere en dæmning, der kan generere elektricitet. Hvis du ikke har set den, vil jeg ikke afsløre for meget om den videre udvikling i historien, men jeg har næppe sagt for meget, hvis jeg siger, at frygten og fordommene spolerer freden. Det fører os til ‘Abernes planet: Opgøret’, hvor krigen er brudt ud. Filmen er løst baseret på præmissen i ‘Kampen om abernes planet’ fra 1973, men det er ikke en genindspilning.

Jeg så for nylig ‘Kong: Skull Island‘, og her kommenterede jeg, at selvom den var større og bedre lavet end de mange tidligere Kong-film, føltes det alligevel som om, at man havde set det hele før. Det vil jeg ikke sige om de tre nye ‘Abernes planet’-film, for her er ikke blot tale om film med større og bedre effekter – selvom det skal siges, at de er vanvittigt gode, især scenerne med dialog og nærbilleder af abernes ansigter … damn, det er flot CGI – her er også en rigtig god, velskrevet og medrivende fortælling om Cæsar og hans familie. Han er en spændende karakter, og hans udvikling igennem de tre film suger dig fast og trækker dig gennem hele følelsesregistret. Og det adskiller den fra mange andre CGI-film. Historien kommer først. Det er filmhåndværkets gyldne regel, men det er ikke alle filmmagere, der lever efter den. Heldigvis har producer/forfatter-ægteparret Rick Jaffa og Amanda Silver hørt efter i timen og i et tydeligvis frugtbart samarbejde med instruktørerne Rupert Wyatt og Matt Reeves, har de skabt en af de bedste trilogier, jeg længe har set.

Sidst men ikke mindst skal jeg fremhæve Andy Serkis. Siden ‘Ringenes Herre’ er han blevet Mr. Motion Capture. Der er masser af ekstramateriale som viser, at han også er en fremragende skuespiller bag den digitale makeup, men det er sandsynligvis hans evne og vilje til at træde ind i disse roller og fuldende forvandlingen, der har gjort ham til the-go-to-guy, når det handler om CGI-karakterer, og Cæsar er i sandhed hans glansrolle. Filmene ville næppe være lige så gode uden ham.

Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *