All the Boys Love Mandy Lane

All the Boys Love Mandy Lane er en gyser fra 2006 instrueret af Jonathan Levine (Warm Bodies) med Amber Heard i rollen som den generte, smukke pige, alle drengene vil score. Hun tager på en weekendtur til en isoleret ranch med to veninder og 3 kåde fyre, men festen tager en ventet drejning, da en ukendt gæst dukker op og begynder at myrde dem én efter én.

Det er en forholdsvis ny film, men den kunne lige så godt være lavet i 70’erne eller 80’erne. Den er inspireret af bl.a. Motorsavsmassakren fra 1974, og den følger genrens opskrifter nøje. Bortset fra en overraskende drejning, som jeg ikke vil afsløre, er det som at se en film, man har set mange gange før. Håndværket er udmærket, og man kan naturligvis vælge af se den som endnu en hyldest til genren, hvis man virkelig holder af den type film. Men jeg ville ønske, at den havde forsøgt at gøre mere; at være mere opfindsom, for jeg endte med at småkede mig, og sådan skal det jo ikke være i en film, hvor blodet sprøjter om ørerne på en flok letpåklædte unge kvinder.

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *