Blade Runner 2049

Hollywood sprøjter efterfølgere ud. Det er næsten umuligt at komme i tanke om film fra sidste århundrede, som ikke er vendt tilbage i en ny udgave, efterfølger eller TV-serie, og resultaterne er meget, meget blandede, så jeg havde spandevis af bange anelser, da jeg tog ind og så efterfølgeren til Ridley Scotts 35 år gamle kultklassiker, Blade Runner.

Originalen er løst baseret på Philip K. Dicks roman Drømmer androider om elektriske får? Filmens handling følger politimanden Rick Deckard, en såkaldt Blade Runner, der jagter undslupne androider kaldet replikanter. Den er i dag en kultklassiker og anerkendt som en af de bedste sci-fi-film nogensinde, men da den udkom, var den en fiasko. Den indtjente sølle 27 millioner dollars i USA. Til sammenligning indtjente E.T. samme år 359 millioner. Og anmelderne var delte. Nogen roste dens tematiske kompleksitet og fantastiske billedsprog, mens andre kaldte den sci-fi-pornografi med en tynd historie i et dræbende kedsommeligt tempo. Ikke desto mindre triumferede den med tiden, og selvom den stadig kan dele vandene, nyder den enorm anerkendelse.

Efterfølgeren er oppe imod uoverskueligt hårde odds. En toer er altid svær og efter alle disse år, hvor originalen har vundet og genvundet filmelskeres hjerter igen og igen, kan det være en tabt kamp på forhånd. Eller hvad?

Ridley Scott har overladt tøjlerne til Denis Villeneuve, som er manden bag Arrival og Sicario. Jeg vil fortælle dig nul procent om handlingen, for jeg vidste så godt som intet selv, da jeg satte mig i biografsædet, og jeg er sikker på, at det højnede oplevelsen. Jeg kan til gengæld fortælle dig, at det var en fantastisk oplevelse. Det er en film på et højt, højt niveau, og det er lykkedes dem at fange stemningen og stilen og temaerne så godt, at den fortjener at stå i reolen ved siden af originalen.

Scenografien er enestående. Den er visuelt på højde med originalen, men den minder mig også om en anden gammel mester, Stanley Kubrick. Handlingen er fortalt i fantastiske billeder og den fordyber sig i hver eneste scene og hver eneste optagelse på en måde man sjældent ser i nutidens tempofyldte, MTV-klippede actionfilm. Selv dens action er til sammenligning vidunderligt tilbageholdende. I stedet for at overdrive, som Hollywood har for vane, får vi kun lige akkurat den action, der er brug for. Det er et forfriskende pust og det øger autenciteten.

Jeg kan kun rose den. Måske lyder jeg som en nyforelsket idiot, men lige her og nu kan jeg ikke komme i tanke om en eneste skønhedsplet. Blade Runner 2049 var en perfekt date.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *