Hackers

‘Hackers’ er en thriller fra 1995 med Johnny Lee Miller (‘Trainspotting’, ‘Elementary’) og unge Angelina Jolie i én af hendes første filmroller. I en tid, hvor internettet endnu var nyt og ukendt for de fleste almindelige mennesker, var den virtuelle verden en legeplads for nysgerrige og dumdristige hackere. Filmen er inspireret af et manifest skrevet i 1986 af hackeren Loyd Blankenship også kaldet The Mentor, og den citerer følgende bid:

This is our world now… the world of the electron and the switch […] We exist without skin color, without nationality, without religious bias… and you call us criminals. […] Yes, I am a criminal. My crime is that of curiosity.

Johnny og Angelina er et par teenage-hackere, der begge vil være den bedste, og – naturligvis – forelsker sig i hinanden. Men før de når så langt, bliver de fanget i en ondsindet hackers virtuelle spind, da én af deres venner prøver kræfter med systemet i en stor virksomhed og uheldigvis kopierer nogle meget vigtige filer. Pludselig er de alle efterlyste og anklaget for digital terrorisme, og deres eneste mulighed er at hacke sig ud af problemerne.

Det overrasker mig, at jeg aldrig har set filmen. Jeg var 17 år i 1995, og selvom jeg ikke var hacker, vækker filmens billedsprog, musikken, miljøet og alle de kulturelle elementer masser af minder. Jeg var absolut i målgruppen til en film som den, men jeg opdagede den aldrig. Før nu. Heldigvis.

Det er en herlig film. Nostalgi er naturligvis en stor del af oplevelsen, men det er også en visuel godbid, hvor de – gudskelov – ikke har anvendt datidens CGI, men i stedet brugt gammeldags modeller og animationer til at skabe en filmversion af cyberspace. Den giver ikke rigtigt et autentisk billede af hackermiljøet eller teknologien, og handlingen er fjollet, men den er sjov og underholdende, og jeg nød at se den.

Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *