Iron Fist

Iron Fist er titelfiguren i Marvels TV-serie af samme navn. Handlingen følger Danny Rand, en ung mand, der vender tilbage til New York efter at have været forsvundet i 15 år. Han er desuden millionærarving, og hans to gamle barndomsvenner, som også er børn af hans fars gamle forretningspartner, får både champagne og kaviar galt i halsen, da han dukker op, for de har overtaget den virksomhed, som han står til at arve, og de har ikke lyst til at dele den med ham.

Men bare rolig, det er ikke et retssagsdrama om arveloven, for Danny har brugt de sidste 15 år i en mystisk by kaldet K’un-Lun, hvor han har trænet kung fu og forberedt sig på at bekæmpe en ondskabsfuld ninjaorden kendt som Hånden, og hvis kung fu alene ikke er nok, besidder han også en overnaturlig styrke, der manifesterer sig i hans højre hånd (deraf navnet, Iron Fist) og gør ham i stand til smadre hvad som helst med et enkelt slag.

Første sæson landede på Netflix sidste år, og anden sæson er netop landet. I første sæson bekæmpede Danny Hånden, og hvis du vil undgå spoilers, skal du springe resten af dette afsnit over. Danny besejrede Hånden, og det har efterladt et tomrum i Chinatowns kriminelle miljø. To rivaliseriende organisationer kæmper om magten, og det går ud over alle andre, så Danny kæmper hårdt for at følge med og beskytte byens uskyldige borgere. Samtidig lægger Joy og Davos skumle planer mod Danny, men Danny, stakkels naive Danny, vil gerne tro det bedste om dem begge.

Colleen Wing (Jessica Henwick), Danny Rand (Finn Jones) og Claire Temple (Rosario Dawson).

Iron Fist er den svageste af Marvels Netflix-serier, og det skyldes primært titelfiguren. Han er stædigt godtroende, hvilket naturligvis kan forklares med, at han er vokset op i en isoleret by med buddhistiske munke, hvorfor han har et forholdsvis ensidigt perspektiv og ringe viden om resten af verden, men han er også irriterende lunefuld og veksler mellem indre ro og impulsive raserianfald, og hver gang det gælder, kaster han sig ud i kamp uden omtanke og med en arrogant tro på, at han er den eneste, der kan og skal gøre noget, fordi han er den skæbnebestemte Iron Fist.

Man kan godt forsvare, at hans karakter starter ud sådan med den baggrund, han har. Men det bliver trættende i længden, at han aldrig – i hvert fald ikke i hele første sæson – lærer af sine fejl og dumheder.

I vanlig stil er det dog en velproduceret serie, omend dens kritikere har været efter kampsportskoreografien og særligt skuespilleren Finn Jones, der spiller Danny, som jo skal forestille at være en kung fu-mester. Det er ikke en punkt, jeg selv ville have rejst, men jeg er heller ikke kung fu-ekspert. Jeg tænker, at det kan sammenlignes med Stallone som bokser. Han skal forestille at være verdensmester, men det er filmboksning, ikke rigtig boksning, og man accepterer, at han ikke demonstrerer de samme bokseevner og tekniske færdigheder som en rigtig verdensmester. Hvis Finn ikke ligner en rigtig kung fu-mester heller, kan jeg godt leve med det og bare lade som om, at han er det. Så længe det er tilpas overbevisende.

Finn Jones leger kung fu-mester.

I anden sæson bliver han heldigvis blevet lidt klogere. Det går langsomt, men det hjælper, og jeg synes faktisk, at den er bedre end første sæson – i modsætning til nogle af de andre Marvel-serier på Netflix – men den kom naturligvis også fra et lavere udgangspunkt. Og endelig er der flere overraskende drejninger til sidst, som efterlader den et ret interessant sted. Man fornemmer, at de kæmper for at rette på på problemerne i første sæson, og der kan sagtens være en endnu bedre tredje sæson på vej.

Det er okay underholdning, hvis man kan lide superhelteserier og ikke sætter barren for højt, men hvis man vil have topunderholdning i genren, så foreslår jeg, at man holder sig til Daredevil og The Punisher. Iron Fist er bedre i anden sæson, men der er stadig plads til forbedringer.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *