IT: Chapter One

IT: Chapter One er første del af den nye filmatisering af Stephen Kings prisbelønnede bestseller IT (dansk titel: Det onde) fra 1986. Den blev filmatiseret første gang i 1990 til TV-kanalen ABC, hvor den også var opdelt i to dele, og den filmatisering er i dag en gyser- og kultklassiker, så den nye filmatisering har lagt ryg til masser af mere eller mindre unfair kritik, hvor især klovnen Pennywise har stået for skud. Men anmelderne er vilde med den, og den har opnået en score på 85% på hjemmesiden Rotten Tomatoes.

Historien følger en syvfoldig venneflok, der terroriseres af en overnaturlig børnemorderisk klovn. Hvis du ikke kender historien og vil undgå spoilers, kan du vælge at springe næste afsnit over, for jeg kommer uundgåeligt til at berøre detaljer, der afslører hvordan første del ender, fordi jeg kommer ind på forskellen mellem den og miniserien fra 1990 samt Kings roman.

Hvis du kender historien, ved du også, at de besejrer Pennywise som børn og genforenes som voksne for at bekæmpe ham igen. I romanen og miniserien er handlingsforløbene i fortid og nutid fortalt sideløbende gennem flashbacks, men den nye filmatisering har valgt kun at fortælle børnenes historie i første del. Det betyder naturligvis, at alle, der ikke kender historien, kan følge børnene på en måde, som vi andre aldrig kunne, og jeg er en anelse misundelig, for det gør en stor forskel, at man ved, hvordan det går dem senere, mens man følger dem som børn via flashbacks, som alle vi andre gjorde i bogen og i den gamle filmatisering. Jeg kan godt lide, at de har valgt at ændre det i den nye filmatisering, og at børnenes historie kommer mere til sin ret i denne første del.

Det er et stort plus, at den nye filmatisering er en biograffilm, for miniserien var nødt til at lade sig tæmme af TV-mediets restriktioner, som uden tvivl var skrappere dengang, og mange af de dystre og skumle temaer, som kendetegner Kings historier, var udeladt. For eksempel var venneflokkens plageånd, Henry Bowers, en typisk skolebølle i miniserien, men i den nye filmatisering kan man virkelig fornemme, at han er en sociopat i hastig udvikling. Her får du også de groveste eksempler på hans mere og mere ekstreme og voldelige adfærd. Et andet eksempel er Beverlys far, som ganske vist er striks i miniserien, men du får aldrig den samme fornemmelse af hans modbydelige tendenser, som du gør i den nye filmatisering.

Filmen er ikke kun en genindspilning, men også en genfortolkning. Der er naturligvis mange scener, man kan genkende, og den første trailer lignede i meget høj grad en ny udgave af den gamle miniserie, men heldigvis er det ikke så enkelt, for alle de velkendte scener har fået et løft eller en drejning eller en ny kontekst, som betyder, at de stadig kan overraske. Samtidig er der masser af ekstra kød på historien, som enten er taget fra Kings roman eller er en del af den nye fortolkning, og det er alt sammen med til at gøre filmen til en underholdende og medrivende oplevelse, også selvom man kender historien allerede.

Som du kan høre, er jeg fuld af lovord. Det er en rigtig god filmatisering, og hvis jeg en dag laver en topliste med Kings bedste filmatiseringer, kommer den til at ligge højt på listen. Det eneste, der trækker den ned, er kvaliteten af CGI-effekterne. For at gøre Pennywise mere overnaturlig, har de skabt en række forvandlinger med moderne computerteknologi, men det er ikke en film med et højt budget, og det kan man se i de effekter. Jeg ville ønske, at de havde undladt at gøre sådan og i stedet holdt sig til de gode gammeldags metoder. Men det er kun en lille bøvs, for resten af historien er rigtig god og underholdende.

Lad os runde af med et ord om Pennywise. Jeg forstår godt, at der er mange, der foretrækker Tim Currys version. Dels er han ikonisk, men det er også sandt, at han lignede en almindelig klovn, man lige så godt kunne se til en børnefødselsdag, og det gjorde ham mere skræmmende. Den nye Pennywise ligner hele tiden en klovn fra en gyserfilm, og det har den modsatte effekt. Jeg har ikke noget imod hans nye kostume eller udseende, og som forsvar kan man naturligvis fremhæve, at han sjældent forsøger at lokke børnene, men i højere grad terroriserer dem, så han behøver ikke at ligne en almindelig klovn. Jeg tror bare, at han havde været mere skræmmende, hvis han havde set mere almindelig ud. Men det er også bare en lille bøvs. Filmens styrke er børnene og deres historie, og her er niveauet højt.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *