Ladyhawke

Ladyhawke er en eventyrfilm fra 1985 instrueret af Richard Donner. Handlingen foregår i det 12. århundrede og følger lommetyven Phillippe, der finder en vej ud af fængslet i byen Aquila. Byens onde biskop er rasende, for ingen er nogensinde flygtet, så han indleder en menneskejagt på stakkels Phillipe. Men Philippe bliver reddet af en sort ridder, Kaptajn Navarre, der ønsker hans hjælp til at komme ind i Aquila for at dræbe biskoppen, som har kastet en forbandelse på ham og hans hustru, Isabeau, fordi biskoppen selv ville have hende og blev tosset, da hun valgte Navarre.

Det er et godt gammeldags eventyr. En klassisk kamp mellem gode og onde kræfter i en tid og verden med både sværd og trolddom. Men der er også humor og en smuk kærlighedshistorie. Richard Donner er manden bag Superman-filmene, og selvom Ladyhawke er en film i middelalderen med en helt anden type historie, er det en familiefilm i samme ånd. Den er velfortalt og veludført. Selvom du kender vejen og ved hvordan et rigtigt eventyr ender, er handlingen medrivende og overraskende. Matthew Broderick er sjov, Rutger Hauer er sej, og Michelle Pfeifer er skøn. Historien fortæller, at hun er så smuk og dejlig, at alle forelsker sig i hende. Og det er ikke engang løgn

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *