Mad Max 2

Man skal smede mens jernet er varmt, og selvom George Miller fik flere tilbud fra USA, heriblandt tilbuddet om at instruere ‘First Blood’, den første Rambo-film, vendte han tilbage til Mad Max med et større budget i ryggen – og større ambitioner.

‘Mad Max 2’ landede i 1981. I USA fik den titlen ‘The Road Warrior’, da 1’eren ikke var blevet et hit i de forenede stater pga. bøvl med en tidligere distributør. Warner Bros. gik så vidt som at udelukke Max i al deres markedsføring, og de amerikanske biografgængere anede ikke, at filmen var en efterfølger.

Men amerikanerne fik alligevel en fantastisk filmoplevelse, for man kan se filmene uafhængigt af hinanden. Handlingen er flyttet ud i det uciviliserede ødeland, der kendetegner franchisens efterfølgere, og Max’ rolle ligner mere og mere en klassisk western-helt – en fremmed uden navn, der kommer tilfældigt forbi og ondulerer skurken, før han rider – eller kører – videre mod solnedgangen.

‘Mad Max 2’ er den perfekte 2’er. Alt er større, men også bedre. Pengene er brugt på større kulisser, scener, stunts og effekter, og fundamentet er en medrivende og tempofyldt historie. Handlingen er stadig enkel, men den er mere end bare en gentagelse af det, der virkede første gang. Samfundet er endegyldigt kollapset, kaos og anarki er den nye verdensorden, og resultatet er den velkendte og vidunderlige blanding af heavy metal, det vilde vesten og benzindrevne jernheste.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *