Om bloggen

Kultbio.dk er en personlig filmblog, der handler om kultfilm, genrefilm, filmhistoriens klassikere og – i nogle tilfælde – interessante og anbefalelsesværdige mainstream-film.

Blogmaster – det er mig – hedder Christian, er født i 1977 og opvokset med alt fra Olsen-banden til Morderisk mareridt. Jeg er fyldt 40, som den hurtige matematiker kan regne ud, og ramt af uhelbredelig nostalgi. Jeg elsker filmhistoriens gode, gamle dage, også tiden før min egen fødsel, og derfor har jeg oprettet denne filmblog.

Bloggen er en hobby, et hyggeprojekt tilmed, hvor jeg kan samle mine tanker om film, jeg elsker, og dele dem med alle, der kunne være nysgerrige og, lige som jeg, bærer benævnelsen ”filmnørd” som den hædersbevisning, den retteligt bør være.

Navnet – Kultbio.dk – dukkede op, da jeg brainstormede og fokuserede på kultfilm, men bloggen har uundgåeligt sprængt rammerne. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er kultfilmsekspert, men snarere kultfilmsentusiast, og derfor er bloggen ikke allerede propfuld af alle de film, som eksperterne sandsynligvis vil spejde efter, når de ser navnet. Men jeg er på sagen

Velkommen til bloggen. Jeg håber, du nyder dit ophold

Mads Mikkelsen som Hannibal Lecter i TV-serien Hannibal byder velkommen.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *