The Babysitter

The Babysitter er en gyserkomedie produceret af Netflix, instrueret af McG (Charlie’s Angels-filmene, Terminator: Salvation) og skrevet af Brian Duffield (Insurgent, Jane Got a Gun). Handlingen følger 12-årige Cole Johnson, en nørdet tøsedreng, der bliver mobbet af skolens bøller og føler sig udenfor, men han har verdens sejeste babysitter, Bee, der ikke bare ser drøngodt ud, men også dyrker hans nørdede interesser for film og science fiction, og han glæder sig til, at de skal tilbringe endnu en aften sammen. Uheldigvis bliver det aftenen, hvor han opdager, at Bee har en mørk og dyster hemmelighed.

Det er en gyser- og ungdomskomedie med tykke streger under ungdom, og der er en del af humoren, som er for plat eller bare bedre egnet til teenagere, men der er også guldkorn her og der, heldigvis. Et af de bedste øjeblikke involverer Coles forældre, som er på date night på et motel, så jeg har åbenbart nået en alder, hvor jeg er mere til forældrehumor. Men pyt med det. Tempoet er højt, og handlingen er medrivende og mere uforudsigelig end det typisk er tilfældet i gyserfilm som denne, så jeg var rigtig godt underholdt.

Du kan se filmen på Netflix.

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *