Væk på 10 sekunder

‘Væk på 10 sekunder’ (‘Black Moon Rising’) er en thriller fra 1986 instrueret af Harley Cokeliss og co-skrevet af John Carpenter. Handlingen følger Tommy Lee Jones som tidligere klatretyv, der hyres af FBI til at stjæle en vigtig diskette med fældende beviser mod en lyssky virksomhed. Indbruddet lykkes, men han må flygte med kuglerne flyvende om ørerne og en gammel fjende i hælene, så han gemmer disketten i en nyudviklet superbil, han tilfældigt kommer forbi. Uheldigvis bliver bilen stjålet, før han når at hente disketten, men det er ikke så skidt endda, for tyven er Linda Hamilton

Plottet er fjollet, men tempoet er højt, og jeg nød hvert et sekund i selskab med Tommy og Linda. Jeg har set den engang for mange, mange, mange år siden, men jeg havde glemt alt om den, og jeg er glad for, at jeg var så heldig at falde over den igen. Det ikke en af 80’ernes store klassikere, men det er en god, gammeldags actionfilm, som de lavede dem dengang, med masser af nævekampe, skuddueller, biljagter og den rette mængde romantik.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *