Warm Bodies

Warm Bodies er en romantisk zombiekomedie fra 2013 instrueret af Jonathan Levine (All the Boys Love Mandy Lane) og baseret på en roman af forfatteren Isaac Marion. Handlingen følger R, som udadtil ligner en sløv, gryntende, kød- og især hjerneædende zombie, og det er han da også, men han har mere af sin forstand i behold, end verdens overlevende mennesker er klar over. Han bor i et passagerfly i en lufthavn, hvor han samler på genstande, der minder ham om tiden som levende, og hører gamle LP’er. En dag møder han Julie, som er en levende pige, og han bliver forelsket i hende, så han redder hende fra de andre zombier, og tager hende med tilbage til sit lille hjem.

Det er ikke en gyserfilm, selvom den er fuld af zombier, men en hjertevarm komedie, og et interessant bidrag til en genre, der næsten har stået stille i mange, mange år. Den er romantisk og sjov, men den er hverken zombiegenrens svar på Twilight eller en ny Shaun of the Dead – eller Zombieland. Den er helt sin egen. En vellykket romantisk zombiekomedie, der maler ud over stregerne i alle de genrer, den kombinerer.

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *