Hollywood sprøjter efterfølgere ud. Det er næsten umuligt at komme i tanke om film fra sidste århundrede, som ikke er vendt tilbage i en ny udgave, efterfølger eller TV-serie. Resultaterne er meget, meget blandede, så jeg havde spandevis af bange anelser, da jeg tog ind og så efterfølgeren til Ridley Scotts 35 år gamle kultklassiker, Blade Runner.
Kultklassiker
Originalen er baseret på Philip K. Dicks roman, Do Androids Dream of Electric Sheep? Handlingen følger politimanden Rick Deckard, en såkaldt Blade Runner, der jagter undslupne androider kaldet replikanter.
Den er i dag en kultklassiker og anerkendt som en af de bedste science fiction-film nogensinde, men da den udkom, var den en fiasko. Den indtjente sølle 27 millioner dollars i USA. Til sammenligning indtjente Stevel Spielbergs E.T. samme år 359 millioner dollars.
Anmelderne var delte. Nogle roste dens tematiske kompleksitet og fantastiske billedsprog, mens andre kaldte den science fiction-porno med en tynd historie i et dræbende kedsommeligt tempo. Ikke desto mindre triumferede den med tiden, og selvom den stadig kan dele vandene, nyder den enorm retrospektiv anerkendelse.
Efterfølgeren er oppe imod uoverskueligt hårde odds. En 2’er er altid svær og efter alle disse år, hvor originalen har vundet og genvundet filmelskeres hjerter igen og igen, kan det være en tabt kamp på forhånd. Eller hvad?
Fantastisk oplevelse
Ridley Scott har overladt tøjlerne til Denis Villeneuve, som er manden bag Arrival og Sicario. Jeg vil fortælle dig nul procent om handlingen, for jeg vidste så godt som intet selv, da jeg satte mig i biografsædet, og jeg er sikker på, det højnede oplevelsen.
Jeg kan til gengæld fortælle dig, det var en fantastisk oplevelse. Det er en film på et højt, højt niveau, og det er lykkedes dem at fange stemningen og stilen og temaerne så godt, den fortjener at stå i reolen ved siden af originalen.
Scenografien er enestående. Den er visuelt på højde med originalen, men den minder mig også om en anden gammel mester, Stanley Kubrick. Her tænker jeg især på 2001: A Space Odyssey.
Handlingen er fortalt i fantastiske billeder, og den fordyber sig i hver eneste scene og hver eneste optagelse på en måde, man sjældent ser i nutidens tempofyldte, MTV-klippede actionfilm. Selv dens action er til sammenligning vidunderligt tilbageholdende.
I stedet for at overdrive, som Hollywood har for vane, får vi kun lige akkurat den action, der er brug for. Det er et forfriskende pust, og det øger autenticiteten.
Jeg kan kun rose den. Måske lyder jeg som en nyforelsket idiot, men lige her og nu kan jeg ikke komme i tanke om en eneste skønhedsplet. Blade Runner 2049 var en perfekt date.
Efterord
Den blev nomineret til 5 Oscars, og den vandt to i kategorierne Best Cinematography og Best Visual Effects.