I Am Legend

I Am Legend er en actionthriller fra 2007 instrueret af Francis Lawrence. Han har også instrueret Constantine.

Jordens befolkning er udryddet af en ny medicin, der var tænkt som en kur imod kræft, men i stedet er blevet en pest. De inficerede er dog ikke døde og begravet, men har i stedet forvandlet sig til en ny trussel. Ikke zombier, ikke vampyrer, men en sær blanding. Will Smith er tilsyneladende den eneste, der ikke er ramt, og han må kæmpe en ensom kamp for at overleve.

Filmen er baseret på en science fiction-roman fra 1964, og den er allerede blevet filmatiseret to gange. Men i røven på alle de andre post-apokalyptiske zombiefilm, der har oversvømmet markedet i de seneste år, har den bare ikke samme slagkraft længere.

Det er stadig fin underholdning, selvom Will Smith i store dele af filmen kun spiller overfor en vovse, der hedder Sam. Der er nervepirrende spænding, action og nogle meget følelsesladede øjeblikke, hvor det kan være svært ikke at få en klump i halsen. Det er en velproduceret storfilm, og den er slet ikke dårlig, bare en anelse uoriginal.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.