Mission: Impossible – Fallout

Mission: Impossible – Fallout er den sjette film med Tom Cruise som actionhelten og mesterspionen Ethan Hunt – og det afsluttende kapitel i sagaen om Henry Cavills overskæg, en spændende fortælling fra Hollywoods maskinrum om en ubarberet overlæbe, der nedlagde en stort opsat superblockbuster og næsten ruinerede et helt filmunivers.

Filmen er skrevet og instrueret af Christopher McQuarrie, der er et forholdsvis ukendt navn i folkemunde, men han var også manden bag den forrige Mission: Impossible-film samt den første Jack Reacher-film, hvor Tom Cruise spiller en variant af den samme type actionhelt. McQuarrie startede sin karriere som screenwriter, og et af hans første værker var den anmelderroste kultthriller, The Usual Suspects.

Efter mere end tyve år som Ethan Hunt, er Tom Cruise blevet synonym med Mission: Impossible-franchisen, og filmenes popularitet og succesrate er vokset støt og til et punkt, hvor man med rette kan kalde den en af de mest populære filmserier, hvor hovedpersonen ikke er en superhelt – og en amerikansk udfordrer til James Bond, der ganske vist stadig høster flere dollars ved billetlugerne, men ikke helt har begejstret biografgængerne i samme grad på det seneste.

Som du sikkert ved, er Mission: Impossible en gammel TV-franchise, der så dagens lys i 1966 og kørte i syv sæsoner, hvilket var ganske imponerende dengang, når man tænker på, at andre populære TV-serier som Batman og Star Trek kun overlevede i tre sæsoner. Den vendte siden tilbage i 1988 i to sæsoner, og så samlede Tom Cruise den op i 1995.

Den nye film kan være inspireret af den seneste James Bond-film, Spectre. I begge film vender hovedpersonens fortid tilbage, og handlingen trækker tråde til de forrige film i serien. Jeg vil ikke afsløre for mange detaljer om hvordan og hvorfor, for spionfilm er bedst, når der er masser af dobbeltspil, og man ikke ved, hvem man kan stole på.

Men jeg kan roligt fortælle, at Fallout gør det meget bedre end Spectre, og hvor Spectre føltes som en James Bond-film, der klamrede sig lidt for meget til den velkendte Bond-formular – jeg var stadig underholdt, da jeg så den i biografen, men det var ikke Bond, når Bond er bedst – er Fallout lige modsat. Handlingen er velskrevet og uforudsigelig, fuld af overraskelser og uventede drejninger, tempofyldt og actionproppet og seriens foreløbige højdepunkt. Hunt, når Hunt er bedst.

Cruise fortjener stor ros for sin arbejdsiver og ambition om at overgå sig selv hver gang, for den driver ham til – i samarbejde med sine instruktører og dygtige stuntfolk, naturligvis – at udvikle nye, spektakulære actionscener, og fordi han sætter en ære i at udføre sine egne stunts, er der tale om praktiske effekter og god, gammeldags action – det er faktisk det James Bond-franchisen var kendt for i sin tid. Men Tom Cruise er løbet med stafetten, og selvom han er ved at være en ældre herre, løber han stadig rigtig stærkt.

Jeg hører slet ikke til dem, der har et problem med CGI, men jeg er da helt enig i, at praktiske effekter og rigtige stunts øger spændingen, og når niveauet samtidig er tårnhøjt, er det endelige resultat så meget mere imponerende – og underholdende – og det er bestemt en væsentlig grund til, at Mission: Impossible-filmene er blevet mere og mere populære.

Men man skal heller ikke undervurdere den gode historie, og McQuarrie leverer varen. Fallout er et helstøbt actionbrag og en fremragende spionfilm, og den får alle fem hjerter.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *