The Happening

Anmeldelsen herunder er oprindeligt skrevet i 2008 til en anden hjemmeside, jeg havde dengang.

USA rammes af en katastrofe, der får alle til at begå selvmord. Det starter i befolkede områder, men efterhånden som byerne evakueres, følger den usynlige fjende med og slår til imod mindre og mindre grupper. Spørgsmålet er, om det er et kemisk angreb fra terrorister eller en naturkatastrofe, og om det er muligt at gøre noget. Elliot Moore (Mark Wahlberg), der underviser i fysik og biologi, har et par teorier.

M. Night Shyamalan (Den sjette sans, Signs) har udviklet en mystisk evne til at fortælle historier, der starter godt og slutter elendigt. Han er en dygtig håndværker, og han forstår at opbygge en god historie med masser af mystik og spænding, men han dummer sig gang på gang, når han skal afslutte, og The Happening er ingen undtagelse. Advarsel: spoilers forude! Da man endelig forstår mysteriet, forstår man også, at der ikke findes en løsning. Mark og tøserne kan kun håbe, at det går over af sig selv. Men det holder ikke. Præmissen i de fleste film er, at hovedrollerne finder en løsning og redder verden – eller situationen. Løsningen er historiens forløsende klimaks og tilfredsstillende afslutning. Til sammenligning er The Happening en listepik. Den gør sig færdig, før du opdager, hvad der foregår.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *